Ikke kategoriseret

Gode råd ønskes…. eller gør de?

Nogle gange mødes vi af søde mennesker, der ønsker at dele gode råd med os.

I sidste uge havde jeg en samtale med en skøn kvinde, der er ramt af meget alvorlig sygdom. Hun fortæller at mennesker i hendes netværk, mener at der mange ting hun selv “bør” gøre, for at blive rask. Hun kan feks spise bestemte ting, eller undlade andre ting. Hun kan sørge for at få motion, og fremfor alt: Hun BØR tænke positivt.
Jeg har hørt det før. At når et menneske vi kender, bliver syg, så vil vi så gerne komme med alle mulige råd, der måske kan føre til bedring.Og vi mener det godt. Selvfølgelig gør vi det. 
Kvinden jeg talte med oplever det voldsomt belastende, at skulle forholde sig til andres mening om hvordan hun skal blive rask, når hun lige nu kun magter at hvile og være lidt sammen med sine børn.
Hun føler at hun skal forsvare, når hun vælger at drikke et glas rødvin til sin mad, eller når hun ikke sørger for at alt hendes mad er økologisk, eller når hun vælger at hvile sig, istedet for at komme lidt ud i den friske luft osv.
Hun fortæller at det kan føles som om hendes netværk bebrejder hende, når hun nu ikke gør alt det, som hun bliver rådet til. Som om at det er hendes valg eller hendes ansvar at hun blev syg. 
Og på den måde, bliver alle de gode( og velmente ) råd en beslastning for hende.

Det er oppe i tiden lige nu – denne her bølge af sundheds-guruer, der lægger ansvaret for sygdom over på den enkelte.

Vi skal tænke positivt. Vi skal se udfordringer, fremfor problemer.

Vi skal være taknemmelige for at livet lærer os så meget, også  når det feks er igennem sygdom. 

Og hvad sker der med os, når vi ikke kan? Når vi får lyst til at give op, når vi græder og ikke magter alle de gode råd?
Og når vi erkender, at uanset, hvordan vi lever, så vil vi ikke kunne få kontrol over sygdom, over livet og i sidste ende over døden?
Måske får vi dårlig samvittighed. Måske bliver vi selvberejdende. Og måske giver det os i virkeligheden blot endnu flere belastninger, end det som livet i øvrigt byder lige nu.
Tilbage til kvinden – Vi havde en god lang snak om hvordan hun kan afvise andres råd, uden at de oplever sig afvist.
Det siges at de bedste råd vi kan få, er dem vi selv beder om.
Det tror jeg er meget rigtigt.
Vil du gerne have gode råd? Og er du også en af dem der giver gode råd uden at blive spurgt?
Jeg prøver selv at være opmærksom på, hvilke signaler det sender når jeg uden at være blevet spurgt, kommer med gode(og velmente) råd.
For jeg er nemlig ikke selv så vild med at modtage råd, jeg ikke har bedt om.
Jeg vil helst finde min egen vej igennem udfordringer – medmindre jeg spørger…
De bedste hilsener, Susan

Visit Us On FacebookVisit Us On Google PlusVisit Us On YoutubeVisit Us On Instagram