Ikke kategoriseret

Når mad bliver en løsning( og dermed et problem…)

Overspisning.. en alvorlig spiseforstyrrelse

Man anslår at 40-50.000 mennesker i danmark er “overspisere”.. – reel overspisning, hvor man spiser på følelser, spiser meget mere end man har brug for, spiser de helt forkerte ting, spiser i smug, lyver om mængden af mad osv.. altså i realiteten har et afhængigheds-forhold til mad. Og der er næsten ingen hjælp at få.

Overspisning

I mit barndomshjem så jeg og mine søskende hvordan vores mor brugte mad og ind imellem alkohol til at regulere følelserne. Når hun var ked af det, spiste hun. Når hun følte sig alene, spiste hun. Når hun var vred, frustreret, kedede sig, spiste hun. Når hun fejrede noget, spiste hun.

Jeg mindes  at når der var penge, kørte mor til slagteren og købte lune deller og flæskesvær. Eller hun købte kogt torskerogn hos fiskehandlereren. Og på de gode dage, fik de også øl og snaps. Jeg elskede når der var penge til det, og jeg hadede når jeg kom hjem fra skole og kunne fornemme at nu var det en af de dage, hvor der var både mad på bordet og øl i glasset. For når der var tilpas meget alkohol i glasset, mistede mor kontrollen over sig selv, og så kom selv-medlidenheden helt op til overfladen. Det var synd for hende. og når hun havde drukket alkohol, sagde hun det højt. Hun græd og hun rasede.  Det var synd for hende

Min mor ville jo bare gerne have et godt liv. Hun ville elskes, hun ville være glad. Men hun vidste ikke hvordan. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre med ked-af-det-heden, med vreden og med bitterheden. Og med årene blev det værre, det der var hendes løsning i starten, at spise – blev en del af problemet. Hun blev meget overvægtig. Hun blev inaktiv, mere bitter, mere ked af det og der var altid mere mad, flere følelser, mere mad.

Nogle gange i livet tog mor en beslutning. Nu var det nok, nu skulle hun tabe sig og få et godt liv. Og hun tabte sig. Men det bragte hende ikke lykken, for hun vidste stadig ikke hvad der var problemet, hun vidste stadig ikke hvordan hun skulle regulere følelserne. Så det var en stakket frist og der gik som regel ikke så længe, før vægten begyndte at stige igen. Og imens blev livet levet, min mor var  en kvinde med masser af kærlighed til os og til livet, men også med masser af vrede og sorg over alt det livet ikke var for hende.  Min mor havde et seriøst problem, hun kunne ikke udholde de svære følelser, og hun spiste for at glemme. Alt imens livet fortsatte. Og det var ikke kun mors spiseforstyrrelse. Vi var alle ramt. Som familien til alkoholikere blev vi alle påvirkede. For det var jo følelserne der var problemet, og dem mærkede vi. Alle de følelser der var så svære for mor, dem mærkede vi. Maden var blot en del af løsningen.

Hvis bare hun havde fået hjælp, hvis bare hun havde forstået at hun havde en spiseforstyrrelse. At hun ikke behøvede at skamme sig. At hun kunne få hjælp.

Har du det også sådan? Eller kender du nogen der har? Er du ligesom jeg, tæt på et menneske der lider på denne måde?

Åh…det der med hjælp… Jeg startede med at skrive at der ikke er meget hjælp at hente. Det er heldigvis blevet bedre de sidste år, men der er så langt igen. For maden er ikke problemet, det er en del af løsningen. Og du kan først få det bedre, når du begynder at arbejde med selve problemet. Altså går helt i dybden i sindet og arbejder med det der er svært.

Der findes få  steder i landet, hvor du kan få kvalificeret hjælp og det etablerede sundhedssytem er slet ikke gearet til at tage sig af mennesker der har det sådan.

Jeg er dog stødt på en kvinde ved navn Helene Philipsen, hun arbejder med overspisning,  og er pt en af de førende eksperter på området.- tjek hende ud HER  – hun ved hvad hun taler om og ser det som alfa og omega at arbejde i dybden med årsager og sammenhænge, istedet for at fokusere på mad og slankekure.

Hypnoterapi er også en mulighed. Jeg har efterhånden oparbejdet stor erfaring og viden om denne særlige type spiseforstyrrelse, og i hypnoterapien arbejdes lige præcis med de bagvedliggende årsager. Du behøver ikke længere at spise, når du ikke er sulten. Du behøver ikke at være slave af maden. Du kan blive fri. Og leve et liv hvor mad er en kilde til næring. Og i terapien lærer du at forstå hvad du skal bruge sorg, vrede og skyld til. Og du kan slippe skyld o gskam. Dette er noget af det du får i hypnoterapien.

Jeg ville ønske at min mor havde fået hjælp. Jeg vil ønske at du får hjælp. Du er helt unik og altid god nok. Og du kan få hjælp. Jeg vil gerne tage din hånd og gå med dig <3

Ønsker dig en skøn dag. Kærlig hilsen Susan

Visit Us On FacebookVisit Us On Google PlusVisit Us On YoutubeVisit Us On Instagram