Ikke kategoriseret

Når det er svært at være glad

Jeg synes det er svært at være glad, føler mig bare trist hele tiden.

En ung kvinde skrev til mig og fortalte at hun synes det hele var lidt gråt og trist hele tiden, “Jeg vil bare gerne være glad” Hun havde en dejlig kæreste, gode venner og veninder, et godt arbejde, – altså var livet egentlig (eller burde være)på overfladen ”lykkeligt”. Kvinden følte sig lidt utaknemmelig, for hun kunne ikke rigtigt finde årsagen til at hun havde det sådan. Hun ville høre om jeg kunne hypnotisere hende til at blive glad, hun skrev direkte: ”Kan du ikke slette de der triste tanker?”

Det spørgsmål får jeg egentlig ofte, eller et spørgsmål der minder om det.. ”Kan du få mig til at glemme min tidligere kæreste”, ”Kan hypnose få mig til at glemme at jeg er sulten” osv.

Lad det være sagt med det samme, hypnose er IKKE et svirp med en tryllestav, og jeg vil aldrig anbefale at vi i behandlingen forsøger at glemme eller skjule følelser eller fornemmelser.Jeg kan ikke hypnotisere dig til at at være glad.

Alle vores følelser er gode, de hjælper os til at reagere hensigtsmæssigt på en eller anden trussel mod vores sundhed eller måske hele vores eksistens. Når vi er triste, er det en helt naturlig reaktion på at vi har mistet nogen eller noget der er vigtigt for os.

Vi kan have mistet et menneske i vores liv, eller vi kan have mistet en idé eller et begreb, vi kan f.eks. have mistet tilliden, enten til os selv eller til andre. Når vi er triste/kede af det, er det kroppens og sindets motivation til at gøre noget. Har vi f.eks. mistet tilliden er det et grundlæggende brud på vores evne til at indgå i nære relationer, hvilket i sidste ende kan føre til ensomhed og dermed true os på livet, – vigtige omsorgsfulde relationer er et helt grundlæggende behov for mennesket, vi KAN og SKAL ikke leve alene. Vi har brug for andre mennesker! Tænk på hvad der sker når et lille barn ikke får omsorg og nærhed. Det er livsnødvendigt og hvis barnet ikke får den nødvendige tætte følelsesmæssige kontakt helt fra starten, vil det blive skadet for altid. Derfor er mistet tillid ret alvorligt, og vores sind fortæller os at vi skal gøre noget(vi bliver kede af det). Det er dog ikke sikkert at vi ved at det er derfor vi er kede af det.

Det er måske godt gemt i vores underbevidsthed, og ikke umiddelbart tilgængeligt med vores bevidste tanker.

Kan hypnose så hjælpe? Det kan det faktisk, for i hypnosen er det muligt at finde årsagerne til at vi har det på den måde, og når vi får indsigten får vi også mulighed for at handle med al den viden vi har. I hypnosen kan følelsen af mistet tillid(fordi vi får indsigt), neutraliseres og dermed ikke
længere fylde os med ked-af-det-hed. Og således får vi et nyt udgangspunkt for at genfinde glæden i livet.Glad eller ej?

Så den unge kvinde der skrev til mig, kan helt bestemt hjælpes med hypnose! Ikke ved at glemme de triste tanker, men ved at få indsigt. I et forløb med 5-PATH® hypnoterapi er det muligt at genfinde glæden, netop fordi vi via hypnosen finder(og neutraliserer) årsagen til at de triste tanker fylder.

Du kan også få hjælp via hypnose. Som en del af et forløb får du indsigt i hvad dine følelser helt præcist vil fortælle dig, og hvordan du bedst muligt håndterer dem, så du genvinder kontrollen i dit liv.

Visit Us On FacebookVisit Us On Google PlusVisit Us On YoutubeVisit Us On Instagram