Ikke kategoriseret

Tilgivelse er en gave….

Er det altid muligt at tilgive?

Jeg har nemt ved at tilgive. Det har jeg egentlig altid haft. Især har jeg haft nemt ved at tilgive andre. Men som mange andre, havde jeg nok opfattelsen af at tilgivelse var for andres skyld. Og jeg tror også at jeg tidligere mente at hvis jeg tilgav, ville jeg også skulle glemme det der var sket. Og det er jo ikke muligt, så måske var det i virkeligheden slet ikke tilgivelse?

Jeg har arbejdet rigtigt meget med tilgivelse de seneste år, og jeg har lært, at når jeg tilgiver, bliver mit liv anderledes positivt og let. Og ægte tilgivelse er en uvurderlig gave til mig selv.

Der er flere måder at anskue tilgivelse på, jeg ser det sådan her: 

  • Tilgivelse er for din skyld – en gave du giver dig selv
  • Tilgivelse er ikke forglemmelse
  • Tilgivelse er ikke nødvendigvis accept af de handlinger der blev begået
  • Tilgivelse behøver ikke betyde at du igen skal være sammen med den/de mennesker der gjorde dig ondt

 

Når du tilgiver, bliver du fri. Der er så meget energi i sorg, had og vrede. Og det er ikke den slags energi der gør dig godt. Når du er vred, bliver du ved med at lade dig påvirke negativt af noget der tidligere er sket.

Kan man altid tilgive? Skal man altid tilgive? Er alle handlinger tilgivelige? 

Jeg har ikke det endegyldige svar, men jeg tror dybt i mit hjerte på at det bedste vi kan gøre er at tilgive. Og jeg tror faktisk også efterhånden, at den vigtigste tilgivelse er i forhold til os selv,- og for nogle også den sværeste. Da jeg skulle tilgive mig selv (og det er en evig proces), var det ikke særligt nemt.

Det menneske der har gjort mig størst skade er mig selv. Jeg har holdt mig selv fast i gamle begrænsende overbevisninger, jeg har løjet for mig selv, jeg har holdt mig selv tilbage, jeg har holdt fast i frygten og jeg har igennem årene tilladt mig selv at være i forkellige relationer, der var skadelige for mig- foruden at jeg har tilladt mig selv usund mad, alkohol, røg- og i det hele taget bare slet ikke passet på mig selv.

Det var mig der gjorde det – og jeg kan love dig, at hvis nogen gjorde alt det overfor èn jeg holder af, så ville jeg blive edderspændt rasende. Og alligevel blev jeg ved med at gøre mod mig?

Kan og skal jeg mon så nødvendigvis tilgive mig selv?

Det er jeg nødt til, hvis jeg skal lade være med at gøre det i fremtiden. Jeg er simpelthen nødt til at tilgive mig selv for det hele, så jeg kan komme videre.

Jamen hvordan tilgiver man? 

Når vi skal tilgive, skal vi et øjeblik prøve at se bort fra selve handlingen, og i stedet se på se på årsagen og baggrunden for handlingen. Der kan stilles mange spørgsmål og nogle af dem er feks.: Blev det gjort med henblik på at såre? Eller var der måske en god hensigt- omend den kunne være misforstået? Ville vedkommende have gjort det, hvis han/hun havde vidst hvad et kom til at betyde for dig? Og når du spørger om alt dette( altså som en indre dialog/refleksion), vil du ofte opdage, at det ikke er sådan det hænger sammen. Jeg har vist aldrig mødt et menneske der gjorde ondt, kun med det formål. Og jeg ved i hvert fald at når det kommer til mig selv, har jeg aldrig gjort alle disse ting, med henblik på at skade mig selv.

Faktisk har det ofte været et ønske om at beskytte mig selv – Jeg har feks. fortalt mig selv at det nok ikke gjorde så ondt( var så skadeligt) da jeg voksede op i en dysfunktionel familie. Og det var jo en kæmpe løgn. Ligesom alle de andre løgne jeg har fortalt mig selv. Og når jeg skiller tingene ad, stiller de her spørgsmål – så er det faktisk ret nemt at tilgive. Og det letter helt ubeskriveligt.

Tilgiv. Tilgiv dine fjender, tilgiv dine venner og ikke mindst tilgiv dig selv!

Tilgivelse er en gave du giver dig selv, det er aldrig for modpartens skyld, det er for dig. Og husk også, at når du skal tilgive dig selv, så vil du opdage at du altid har gjort det bedste du kunne i den situation du var i – det kan sagtens være du har en anden viden nu, der ville gøre dig i stand til at handle anderledes(vi bliver jo heldigvis klogere), men da du stod i situationen dengang – da gjorde du det bedste du kunne.

Kærligst, Susan

Visit Us On FacebookVisit Us On Google PlusVisit Us On YoutubeVisit Us On Instagram